Efterårsferie…

Simon startede med at ligge syg i weekenden og jeg blev så hjemme ved ham, dette resulterede bare i at jeg blev syg om mandagen! Så min længe ventede ferie er gået med at være syg ØV! Men jeg har alligevel været på arbejde tirsdag-fredag, så det har været hårdt at arbejde 10-19 og så bare hjem i seng!

Jeg blev dog nogenlunde rask til weekenden hvor lørdagen stod på Harry Potter festival med de søde piger fra min studiegruppe. Vi havde fået stillet en opgave hvor vi skulle ud og observere nogle forskellige ting til festivalen. Vi skulle b.la. observere om børnene var glade, om de var klædt ud, om de gik sammen med deres forældre eller i grupper og om de deltog i aktiviteterne osv.

Dette var egentlig en super fedt, da vi bare kunne gå rundt og fornemme stemningen og observere alle gæsterne. Jeg må ærligt indrømme at jeg måske ikke havde forventet det vilde af denne festival, på trods af at jeg er Harry Potter fan! Men hold nu op hvor var det gennemført! Vi gik forskellige steder oppe i byen hvor både børn og voksne var klædt ud. Der gik dementors rundt og ungerne ’kastede’ besværgelser afsted mod dem så de lod dem være. Vi fik set alle de store figurer fra bøgerne og alle aktiviteterne, så  selvom jeg er 23 år var det SÅ fedt! Virkelig hatten af for alle de frivillige og bibliotekerne for denne festival.

Senere om lørdagen var jeg til Imerco-lagersalg med to søde piger fra min klasse, og ja vi kunne vidst ikke have mere i bilen på vej hjem! 😀

Søndagen brugte jeg i Tivoli hvor der er Halloween fra d. 14 okt. Til 6 nov.
Det var som altid super flot med alle deres tusinde græskar osv. som de pynter hele haven med, så det er helt klart et besøg værd!! Jeg havde en super hyggelig dag med min skønne familie <3

Dette var min efterårsferie, håber jeres har været skøn!

xoxo

Harry potter Tivoli

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *